Sosujobs.dk

Find ledige sosujobs. Skabt af jobsearch.dk

Social- og sundhedsassistenter til hjemmeplejen i Ældreområde Vest søges snarest muligt eller pr. 1/2-21

Sosu-job i Vestjylland

Vi søger to social- og sundhedsassistenter til hjemmeplejeteamet, hvor vi kan tilbyde en spændende og afvekslende hverdag.

Stillingerne er på gennemsnitligt 30 timer ugentligt eller efter aftale - primært i dagvagter, men også med aftenvagter. Du må påregne at skulle arbejde hver fjerde weekend samt helligdage.

Vi lægger vægt på at skabe en god hverdag for borgerne, ligesom vi også vægter et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer derfor, at du er faglig dygtig, fleksibel og kan arbejde selvstændigt men også indgå i et positivt samarbejde med kolleger – også tværfagligt.
Du skal kunne tage ansvar samt være i stand til at strukturere og planlægge i en travl hverdag med mange bolde i luften på en gang.
Hvis du samtidig er i stand til at se muligheder frem for begrænsninger og dermed tage hverdagens små udfordringer med en vis portion humor, vil det kun bidrage til den gode stemning.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte daglig leder Gitte From Flyvholm på tlf. 96631901.

Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk

Vil du udbyde et sosujob ?

Så kontakt en af de mange jobsøgende på jobsearch.dk.